Oprindelsen af akupunktur
Akupunkturens historie strækker sig mere end 2.000 år tilbage og har sine rødder i traditionel kinesisk medicin (TCM). Den tidligste kendte tekst om akupunktur, Huangdi Neijing (Den Gule Kejsers Indre Klassiker), blev skrevet omkring 200 f.Kr. og beskriver teorien om Qi, meridianer og kroppens energisystem.
Udvikling gennem tiden
Gennem århundrederne blev akupunktur videreudviklet og integreret i kinesisk lægekunst. Under Tang- og Ming-dynastierne blev der oprettet officielle uddannelsesinstitutioner for akupunktur, og praksissen blev formaliseret med detaljerede kort over akupunkturpunkter og meridianbaner.
Udbredelse i Vesten
I det 17. århundrede bragte europæiske missionærer og læger kendskabet til akupunktur hjem fra Kina. Dog var det først i det 20. århundrede, at behandlingsformen begyndte at få bredere anerkendelse i Vesten, særligt efter journalisten James Reston beskrev sin positive oplevelse med akupunktur i New York Times i 1971.
Moderne anerkendelse
I dag anvendes akupunktur over hele verden og er anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som en effektiv behandlingsform mod en lang række lidelser. Den indgår ofte som supplement til konventionel behandling og er en del af både private klinikker og offentlige sundhedssystemer.
Fra sine ydmyge begyndelser i oldtidens Kina til moderne klinikker verden over er akupunktur i dag et symbol på balance mellem krop og sind – og mellem tradition og videnskab. Hvad er akupunktur?